23948sdkhjf

Danish Crown iværksætter gigantisk spareplan

Massive besparelser, strukturændringer og et nyt afregningskoncept er hjørnestenene i det udspil fra Danish Crown, som i løbet af de kommende 6-18 måneder både skal sikre koncernens konkurrencedygtighed og råvareleverancer.
- Den største trussel mod selskabets konkurrencedygtighed lige nu er de faldende leverancer af råvarer. Derfor omfatter den samlede plan både massive omkostningsreduktioner og et nyt og mere tidssvarende afregningskoncept i forhold til selskabets ejere. De to ting er nøje knyttet til hinanden, for vores konkurrencedygtighed er forbundet med, om leverancerne er tilstrækkelige, siger administrerende direktør i Danish Crown Kjeld Johannesen.

På et repræsentantskabsmøde i Herning i dag fremlagde Danish Crowns ledelse den plan, der i løbet af kort tid skal sikre både svineproducenter og de danske arbejdspladser. Som et led i den samlede plan indgår også markante krav til politikere og til udviklingen i de danske lønomkostninger.

- Det meget høje lønomkostningsniveau er en helt afgørende parameter, når vi taler om konkurrencedygtighed som international virksomhed i Danmark. Derfor er det også et ufravigeligt krav, at vi i samarbejde med medarbejderne skal reducere lønomkostningerne med 20 pct. Det kræver nytænkning fra begge parter, siger Kjeld Johannesen.

Med den samlede plan sender Danish Crown et klart signal til politikerne om, at der skal arbejdes med rammevilkårene, hvis man vil bevare et tungt eksporterhverv som fødevareproduktionen i Danmark. Samtidig arbejder slagterigiganten med bench-mark udnersøgelser vedr. etablering af lokal produktion i Tyskland.

- Den seneste svinetælling betyder, at vi inden for de næste uger atter skal nedlægge danske arbejdspladser. Det er ikke en holdbar situation, og det er den, vi nu tager initiativ til at få vendt med en massiv indsats i virksomheden, men det sker ikke uden opbakning, siger Kjeld Johannesen.

Planen, som omfatter både svine- og oksekødsdivisionen, indeholder bl.a. væsentlige reduktioner af direkte og indirekte omkostninger på slagterier og hovedkontor, forbedret logistik og indkøb samt øget udflagning af produktion. Det betyder, at der vil blive lukket mindst to danske fabriksanlæg i peridoen.

Kilde: Danish Crown / www.danishcrown.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094