23948sdkhjf

Tilliden daler i fødevareindustrien

Erhvervstilliden i føde- og drikkevareindustrien er faldet, viser konjunkturstatus fra DI Fødevarer.
DI Fødevarer offentliggør i dag en ny konjunkturstatus for den danske føde- og drikkevareindustri. Og den viser, at erhvervstilliden har fået et ordentligt dyk nedad. Det skriver Børsen i dag.

Det sæsonkorrigerede nettotal for erhvervstilliden i branchen er i årets sidste kvartal dykket fra godt minus 20 til tæt ved minus 40.

- Det er et meget markant fald. Jeg tror, det især skyldes situationen på hjemmemarkedet. Vi så det jo også i detailhandelstallene, der forleden viste en negativ udvikling, siger branchedirektør
Ole Linnet Juul, DI Fødevarer.

Konjunkturanalysen viser desuden, at omsætningen på hjemmemarkedet fortsætter med at falde – fra indeks 117 til 109 – mens eksportmarkederne trækker den anden vej med
en fremgang på over fem point fra indeks 99 i starten af i år til indeks 105.

DI Fødevarer opfordrer på den baggrund, at virksomhederne sætter mere fart på udvikling af nye produkter.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063