23948sdkhjf

Mindre omsætning til Dansk Supermarked

Ifølge nye tal fra A.P. Møller Mærsk er den samlede omsætning i Dansk Supermarked for årets første ni måneder faldet med 2 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Det gælder generelt, at detailhandlen i Danmark, England, Polen, Tyskland og Sverige har været negativt påvirket af den fortsatte økonomiske afmatning med vigende omsætning, lyder meldingen i regnskabsmeddelelsen.

For Netto var omsætningen uændret på det danske marked, men vigende på de udenlandske markeder. Omsætningen i Føtex, Bilka og Salling udviste et mindre fald i forhold til samme periode sidste år.

Segmentresultatet efter skat for de første ni måneder af 2009 endte på 1.330 mio. kr. mod 1.326 mio. kr. i samme periode i 2008.

I årets tredje kvartal var segmentresultat efter skat 498 mio. kr. mod 414 mio. kr. i tilsvarende periode i 2008. I tredje kvartal 2009 var resultatet positivt påvirket af en række omkostningsbesparelser, lyder forklaringen.

Kilde: A.P. Møller Mærsk A/S - kvartalsrapport 2009

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109