23948sdkhjf

Naturmælk har fransk kok med på messe

Øko-mejeriet er assisteret af Nicolas Vahé, som tryller med mælkeprodukterne på Foodexpo.
Lidt jordbærmarmelade og lidt kokosskum baseret på double cream med en fedtprocent på 48.

Det er en af ideerne til hvordan, kunder kan bruge Naturmælks nye double cream. Produktet henvender sig hovedsageligt til restauranter.

Opskriften står gourmetkokken Nicolas Vahé bag. Han er taget med Naturmælk på Foodexpo for at vise de besøgene hvordan, de kan bruge mejeriets produkter på anderledes måder.

- Er den godkendt?, spørger han, og de fleste nikker.

Dialog med kunderne
- Nicolas skal hjælpe vores kunder med at bruge produkterne i nye sammenhænge, forklarer Per Rasmussen fra Naturmælk.

På standen summer det af folk, som vil smage, hvad der er i de små bægre.

- Dialogen om produkterne er vigtig. Vi er her simpelthen for at få en god snak med kunderne om hvordan, de kan bruge vores produkter, siger Per Rasmussen og tilføjer, at det derfor ikke er målet, at messen skal munde ud i noget, der kan skrives direkte i ordrebogen.

Virksomheden er i øvrigt i gang med at justere udvalget af produkter til regioner, cafeer og hoteller. Det sker blandt andet ved at lave mindre yoghurtbægre og osteskiver og skrue ned for fedtindholdet, hvilket er efterspurgt af kunderne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094