23948sdkhjf

Nyt superresultat for Mammens oste

Mammen Mejerierne fortsætter stejlt opadgående kurve
Mammen Mejerierne, der driver mejerier i Mammen, Onsild og Drøsbro, er igen klar med et rekordresultat: Overskuddet i 2016 blev på godt 31,5 millioner kroner efter skat, en markant forbedring i forhold til 2015-resultatet på 27 millioner, der også var rekord.

Dermed fortsatte virksomheden en stejlt opadgående kurve. I 2013 var resultatet på 2,6 millioner kroner, og det steg til 14,1 millioner i 2014.

Nettoomsætningen steg sidste år fra 816 til 842 millioner kroner, og der kom også lidt flere ansatte. I gennemsnit havde Mammen Mejerierne sidste år 180 heltidsansatte.

Direktør og ejer Lars Staunsbæk og hans medarbejdere har for nylig taget et helt nyt, 3.000 kvadratmeter stort mejerianlæg i Mammen i brug - et projekt til cirka 100 millioner kroner, som har øget kapaciteten fra 8.000 til 20.000 tons gul ost om året.

Størstedelen af Mammen Mejeriernes oste går til eksport.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064