23948sdkhjf

Royal Greenland bygger pakkeri ved Moskva

Fiskerikoncernen engagerer sig nu for alvor i Rusland. Det sker i form af bygningen af et pakkeri i samarbejde med deres største russiske kunde.
Pakkeriet skal pakke skaldyr for russiske Agama og Royal Greenland, og hvis der er ekstra kapacitet, også for eksterne kunder.

Fabrikken vil derudover koge varmtvandsrejer til det russiske marked.

Målet er at fastholde markedet via en stærkere etablering i et voksende og attraktivt russisk marked på skalrejer, oplyser Royal Greenland i Catering Forum.

Kopi af Aalborg
Pakkeriet, der ligger i udkanten af Moskva vil ifølge produktionsdirektør Lars Nielsen blive en tro kopi af pakkeriet i Aalborg.

Agama har i forvejen et stort lager og derudover vil konsortiet ombygge et frysehus.

Købet af pakkeriet vil give Royal Greenland en større kontrol med produktionen i Rusland og vil i øvrigt ikke mindske aktiviteten andre steder i organisationen.

Nyansat direktør er Anders Andersen, der tidligere har været fabrikschef for Royal Greenland i Paamiut.

Fabrikken vil forventet have opstart 1. september 2010. Det forventes at det påbegyndte samarbejde med Agama vil kunne skabe yderligere udvikling og vækst på det russiske marked i fremtiden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063