23948sdkhjf

Nyt fællesskab kæmper for GMO-fri marker

Økologisk Landsforening, Frie Bønder – Levende Land, Danmarks Biavlerforening, Thise Mejeri og Naturmælk har indledt en fælleskampagne for GMO-fri marker i Danmark.
EU-kommissionen har foreslået, at det skal være op til de enkelte medlemslande at beslutte, hvorvidt GMO-afgrøder godkendt af EU må dyrkes på de pågældende landes marker.

Økologisk Landsforening, Frie Bønder – Levende Land, Danmarks Biavlerforening, Thise Mejeri og Naturmælk håber, at EU-kommissionens forslag vedtages, og har indledt en fælleskampagne for GMO-fri marker i Danmark.

Kampagnen føres i denne uge videre med en dobbeltsidet annonce i Land & Liv, som i dag udkommer til næsten 100.000 registrerede jordbrugere.

Tag stilling til GMO
- Vi opfordrer danske, konventionelle landmænd og andre jordbrugere til at tage oplyst stilling til GMO på danske marker og til at registrere deres marker som garanteret GMO-fri i minimum fem år. På den måde kan landmændene på en nem og hurtig måde at vise deres holdning til GMO i en tid, hvor emnet er til debat i både samfundet, Folketinget og EU, siger Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening.

Sammenslutningen af organisationer og virksomheder ser ingen fordele ved GMO på danske marker.

Danmark har en unik mulighed
- Det er vores klare vurdering, at det vil være en stor fordel for alle danske landmænd at holde vores marker fri for GMO. De kvalitetsbevidste forbrugere, som danske landmænd kan leve af at producere til, vil ikke have GMO. Med GMO-fri marker kommer vi forbrugerne i møde. Danmark har en unik mulighed for at styrke sin eksportprofil som et ansvarligt land med GMO-fri markdrift. En mulighed, som forsvinder for altid, hvis der først dyrkes GMO på danske marker, lyder det i en fællesudtalelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082