23948sdkhjf

Amanda vil gøre al fiskekonserves bæredygtig

Alle produkter fra Amanda Seafoods skal bære det blå MSC-mærke i slutningen af 2012. Det betyder, at produkterne udelukkende består af fisk, der er fanget på bæredygtig vis.
Flere af verdens fiskearter er truet af overfiskeri. Herhjemme er det især ålen, der er i fare for at uddø.

Fiskeprodukter mærket med det blå MSC-mærke garanterer, at fisken er fanget på en måde, så overfiskeri samt skader på havmiljøet og andre dyrearter undgås.

Samtlige produkter mærkes
Derfor satser Amanda Seafoods, en af landets førende producenter af fiskekonserves, nu på, at samtlige af virksomhedens produkter skal bære MSC-mærket i slutningen af 2012.

- Vi vil gøre det let for forbrugerne at vælge gode produkter, der er produceret på forsvarlig vis. Derfor er forbrugerne i slutningen af 2012 sikret bæredygtige fiskeprodukter, når de vælger produkter fra Amanda Seafoods. Som fiskeproducent har vi naturligvis en interesse i aktivt at sikre en sund og bæredygtig fiskebestand, fortæller Jesper Kold Sørensen, der er administrerende direktør i Amanda Seafoods.

Navigerer efter certificering
På nuværende tidspunkt findes MSC-mærket på flere af Amanda Seafoods produkter med tun, makrel og rogn, og virksomheden overvåger konstant markedet for MSC-mærkede fisk for at kunne tilbyde endnu flere bæredygtige produkter

- Vi er afhængige af, at fiskene bliver MSC-certificerede. Mange fiskearter er først nu under certificering. Men så snart en certificering bliver varslet, navigerer vi efter det, forklarer Jesper Kold Sørensen.

Hos WWF Verdensnaturfonden, der var med til at etablere det nu uafhængige MSC-mærke, ser man positivt på Amanda Seafoods’ MSC-tiltag.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083