23948sdkhjf

Bager fik sur smiley, selv om der var pinligt rent

EU-regel er ude af proportion, mener Horesta
Som følge af en EU-regel har Centerbageren i Ishøj fået en bøde og en sur smiley for en forseelse, der intet har med hygiejne at gøre. Bagerens brøde var, at hun ikke havde opsat et skilt med beskeden om, at kunderne kan få oplysninger om allergener ved at henvende sig til personalet.

Det skriver Ekstra Bladet med henvisning til, at det fra årsskiftet har været lovpligtigt for bagere, restauranter og lignende virksomheder at anføre den information på skilte eller menukort.

- Det er ude af proportion, når man som virksomhed kan få så hård en sanktion for ikke at hænge et skilt op. Vi støtter smiley-ordningen, fordi det giver god forbrugeroplysning. Men når man kan uddele negative smileyer for forhold, der ikke direkte har noget med fødevaresikkerhed at gøre, udhuler det ordningen, siger hotel- og restaurantorganisationen Horestas politiske direktør, Kirsten Munch, til Ekstra Bladet.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078