23948sdkhjf

Danske fødevareproducenter mødte 1000 kokke

Syv udvalgte økologiske producenter har deltaget i en tysk messe for at promovere dansk økologi overfor 1.000 deltagende kokke og 250 journalister.
I Köln har man netop afviklet messen Chef-Sache, hvor over 1.000 kokke havde mulighed for at udveksle erfaringer, netværke og lade sig inspirere af hinandens kogekunst.

Messen var en god mulighed for at markedsføre dansk økologi, skriver Landbrugsavisen.

Økologisk Landsforening var nemlig blevet kontaktet af Chef-Saches bagmænd med henblik på, at introducere de over 1.000 deltagende kokke og 250 journalister til både ny nordisk mad og dansk økologi.

Den nye gastronomiske trend
Økologisk Landsforening medbragte Søris, Skyttes rabarber, Skærtoft Mølle, Naturmælk, Woodshade, Friland og Thise Mejeri, der skulle vise, hvad dansk økologi er for noget.

- Der er en massiv branding af dansk økologi. Vi oplever nu, at nordisk mad er den nye gastronomiske trend i Europa. Og principperne bag det nordiske køkken passer perfekt sammen med de økologiske grundtanker, siger Klaus Bentzen, eksportchef i Økologisk Landsforening til Landbrugsavisen.

Efter at Danmark i 2007 inviterede til den første BioFach-messe er Danmarks eksport af økologiske fødevarer steget med 250 procent.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093