Marmelademester ved et tilfælde
Mette Nørgaard så pludselig en seddel i brugsen
Mette Nørgaard og Sorring Bær har altid mindst otte marmeladevarianter og en masse andre varer på hylderne i butikken i Aalborg-forstaden Skalborg. Foto: Henrik Kongsgaard
Af Henrik Kongsgaard
- Sammen med min daværende mand vendte jeg hjem fra en udstationering i USA, og lige over for vores nye hus i Sorring lå der en marmeladefabrik. "Der skal jeg da bare arbejde", sagde jeg - og 14 dage senere hang der et opslag i brugsen om, at fabrikken søgte en marmelademester, fortæller Mette Nørgaard.
Hun søgte og fik stillingen, som var den eneste på fabrikken. Sorring Bær var ejet af selskabet Landsbyen Sorring, der havde som formål at skabe aktivitet i landsbyen, og dengang var der ikke mere at lave på fabrikken, end at Mette Nørgaard måtte nøjes med en 15-timers stilling.
Da flere af de frivillige kræfter i landsbyforeningen var faldet fra i 2011, ønskede foreningen ikke længere at stå bag - "så før jeg havde set mig om, havde jeg købt en marmeladefabrik", husker marmelademesteren, der blev marmeladedirektør. Hun er uddannet levnedsmiddeltekniker og har tidligere været ansat hos Orana som produktudvikler af frugtbaserede læskedrikke.
Hårde år
Nu er hendes arbejdsuger jævnligt oppe på omkring de 50 timer, og hun har også fået medarbejdere. Dels er der ansat en praktikant i de ny-indrettede lokaler på den nye adresse i Aalborg, og dels har Sorring Bær tilknyttet fire ungarbejdere, som kommer nogle timer om ugen og blandt andet sætter etiketter på marmeladeglassene.
At Mette Nørgaard og hendes virksomhed nu trives i Aalborg er en anden ting, hun ikke havde set komme.
- Virksomheden blev øko-godkendt i 2013, og det hele så fint ud. Men så døde min mand pludselig, og jeg havde nogle hårde år. På et tidspunkt måtte jeg tage stilling til, hvad jeg egentlig ville. Jeg besluttede at ofre penge på en ny hjemmeside og et nyt logo, og siden slutningen af 2015 er det kun gået fremad, fortæller Mette Nørgaard.
Her i sommer flyttede hun så til Aalborg med sine tre børn og hele marmeladeudstyret - op til sin nye kæreste, som havde et tidligere autoværksted, der kunne ombygges til marmelade-kogeri med lager og butik.
- Det hele er meget bedre indrettet her. Nu kan jeg bruge tiden på det, jeg tjener penge på, i stedet for at gå op og ned ad trapper, som jeg gjorde i Sorring, konstaterer hun.
