23948sdkhjf

Royal Greenland nærmer sig nul

Et underskud på 43 mio. kr. var ikke forventet for den internationale leverandører af fisk og skaldyr. Men ser man bort fra udgifter på 39 mio. kr. til en række restruktureringer ville bundlinjen have endt i nul.
Royal Grenlands netop offentliggjorte årsregnskab viser en resultatforbedring på 159 mio. kr. i primært driftsresultat og 195 mio. kr. før skat.

Resultatudviklingen i 2. halvår, med et primært driftsresultat på 57 mio. kr. og et overskud på 14 mio. kr. trods gennemførte restruktureringer understreger den positive udvikling, kommenterer selskabet.

Har fastholdt markedspositionen
Det er i 2009/10 lykkedes at fastholde Royal Greenlands markedsposition med en god udvikling og indtjening til følge bl.a. i Tyskland, England, Skandinavien og generelt i eksportsalget af de grønlandske produkter.

Den lavere omsætning skyldes hovedsageligt ophør af ulønsomme aktiviteter og faldende råvaretilgang. Salget udgjorde 131 tusind tons mod 145,8 tusind tons året før. Koncernen har fastholdt og udviklet vores væsentligste markedspositioner i et i øvrigt fladt marked.

Resultatforbedringen er blandt andet opnået på grund af en forbedret driftsmarginal især på det tyske marked. Hovedforklaringen er en bedre evne til at reagere på udviklingen i råvarepriserne. Faldende finansieringsudgifter som følge af forbedret likviditet er en anden hovedårsag til den samlede resultatforbedring. Endelig er de faste omkostninger før restruktureringsomkostninger reduceret med 65 mio. kr. eller 8 pct.

Investerer fortsat i produktionsoptimering
Forbedring af konkurrenceevnen er afgørende for en fortsat forbedret drift og Royal Greenland vil opnå dette bl.a. ved investering i forædling og automatisering af produktionen.

Rejefabrikken i Ilulissat er således blevet fuldstændig opgraderet i 2009/10, og senest er det besluttet at gennemføre en tilsvarende opgradering af fabrikken i Sisimiut samt at investere i yderligere forædling i Qasigiann-guit.

Organisatoriske ændringer
Organisatorisk er der sket store ændringer i Royal Greenland i året. Under ledelse af ny kommerciel direktør er en ny salgs- og marketingledelse og organisation etableret. Logistik og indkøbsområdet er blevet styrket med nye erfarne kræfter udefra. Sidst i regnskabsåret blev der desuden tegnet kontrakt med den fremtidige koncernchef for Royal Greenland.

Koncernen meddeler, at man nu føler sig godt rustet til at tage hul på det nye regnskabsår og ser på det med fortrøstning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093