23948sdkhjf

Kamp om discount-tronen

Coop vil erobre tronen på discountmarkedet. Fakta skal udkonkurrere Netto som den største discountkæde i Danmark.
Væksten i detailhandlen sker i stigende grad på discountmarkedet, og nu vil Coop være førende på markedet.

Med modernisering af eksisterende og opførsel af flere Fakta-butikker samt et bedre udvalg skal Netto skubbes væk fra 1. pladsen.

- Fakta skal blive den foretrukne discountkæde i Danmark. Væksten sker inden for discount, og vores vigtigste udfordring er at vinde kampen om den vækst og skabe større omsætning og nå en større markedsandel med Fakta, siger adm. direktør Jesper Lien, Coop Danmark ifølge Epn.dk til Dansk Handelsblad.

Nye butikker gennem ombygninger
Den fornyede vækstambition på discountmarkedet kommer efter et 2010, som var særdeles godt for Coop . Den tidligere omsætningsrekord blev slået, og for 5. år i træk vandt Coop markedsandele.

Den succes skal forstærkes, bl.a. ved at omdanne en del af de underskudsgivende butikker i andre af Coops kæder til Fakta-butikker.

Discountkædernes vækst har været på ca. 25 % over en 3-årig periode, mens de store dagligvarebutikker er gået tilbage.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092