23948sdkhjf

Kædedirektør: Færdigmad bliver større end varer til hjemmelavet mad

Vi står over for en ny æra, når det handler om convenience og lette retter, spår Kvickly-direktør.

Mens convenience og færdigretter ikke fyldte meget på supermarkedshylderne for bare få år tilbage, er den varegruppe i dag blevet helt essentiel for kæderne. 

Og forbrugernes krav til udvalg og tilgængelighed er også tonset i vejret i takt med udviklingen. 

Det fortæller kædedirektør i Kvickly Allan Kristoffersen til Finans

- Vores kunder forventer et større conveniencesortiment, og at sortimentet er tilgængeligt alle timer i døgnet – også en søndag, hvor tingene kører lidt på halvt blus i ydertimerne. Det kundeløfte skal være på plads, og der kan vi godt mærke, der bliver stillet nogle krav til os, siger han.

Han siger, at Kvickly lige nu står midt imellem "den gamle og den nye verden", hvor lette måltidsløsninger endnu ikke er blevet helt dominerende i forhold til varer til hjemmelavet mad - men det kommer til at ske i en nærm fremtid, vurderer han. 

- Om et år vil jeg gerne have, at vi helt klart er rykket over i den nye, hvor vi har meget mere fokus på maddelen og den færdige del, end vi har på det, som du skal hjem og lave, forklarer han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085