23948sdkhjf

Eksporten skuffer hos Friland i nyt regnskab

Eksporten af økologisk grisekød har ikke udviklet sig som forventet, og da det økologiske grisekød står for 53 procent af omsætningen hos Friland, har det medført et samlet fald i omsætningen på 5 procent i det nye årsregnskab.

Det konstaterer Danish Crowns økologiske datterselskab, efter at Frilands leverandører tirsdag var samlet til selskabets temadag med efterfølgende årsmøde, hvor årsresultatet blev fremlagt.

Selskabets direktør, Henrik Biilmann, fortalte forsamlingen, at det fortsat er økologien, der driver den største del af omsætningen. Således står økokonceptet for 83 procent af selskabets omsætning, efterfulgt af Frilandsgris, der tegner sig for 13 procent.

Det økologiske grisekød står alene for 53 procent af omsætningen, og da året har båret præg af store udfordringer med afsætningen af dette koncept på eksportmarkederne, kan det ses på det samlede resultat, konstaterer Friland i en pressemeddelelse.

Prispres
- Den store mængde økologisk grisekød har givet os udfordringer med at holde tillægget på et tilfredsstillende niveau. Det skyldes primært, et øget prispres fra vores konkurrenter på eksportmarkederne. Vi har dog fået åbnet døren til USA og har gang i en række andre tillæg, der gør os optimistiske omkring regnskabsåret 2019/2020, siger Henrik Biilmann og understreger, at årsresultatet ikke lever op til hans eller selskabets ambition og målsætning.

Samlet set er omsætningen i regnskabsåret 2018/2019 faldet til 823 millioner kroner mod 867 millioner året før, altså et fald på 5 procent. Der er udbetalt 235 millioner kroner til leverandørerne.

Danmark står for 46 procent af omsætningen, mens Frankrig og Tyskland fortsat er de største eksportmarkeder med henholdsvis 19 og 24 procent.

Direktør Henrik Biilmann forlader efter syv år på posten Friland 31. januar for at blive direktør hos kvægavlsforeningen Viking Genetics. Det oplyste Friland for en måneds tid siden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094