23948sdkhjf

Erhvervspark fortsætter knopskydning

Nord for Aarhus ligger et ejendomskompleks med 80 små og store lejere. De udgør hjertet, som pumper i Agro Food Park for at holde innovationen i gang. Og pulsen slår fint og indikerer, at erhvervsparken er i god form.

På 11 år har den udviklet sig fra en bar pløjemark i Skejby til et topmoderne sted for innovationshungrende aktører. Ekspansionen har også givet plads til et stort mejeri, en avlsvirksomhed og et universitet


Med årene har de to udlejningsejendomme således fået selskab af tre grundejere, som har bygget eller overtaget deres egne domiciler.

Arla Foods var den første grundejer, som i 2017 rykkede ind i parken med sit globale innovationscenter på 10.000 kvadratmeter og 150 medarbejdere.

Året efter købte VikingDanmark sig ind og overtog den eksisterende Koldkærgård, som oprindeligt havde al landbrugsjorden i området.

VikingDanmark er en landmandsejet avlsvirksomhed, der leverer sæd fra tyre til samtlige kvægbrugere i landet. Et andet stort forretningsområde er inseminerings- og rådgivningsservice. Avlsvirksomheden beskæftiger 225 ansatte.

I slutningen af 2019 flyttede Aarhus Universitets Institut for Fødevarer, AU-FOOD, ind i sin nye bygning på 7.500 kvadratmeter, som huser afdelingens forskning. Dertil hører 2.500 kvadratmeter drivhuse til planteforskning. Enheden har 100 fuldtidsansatte på lønningslisten samt en flok studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078