Mejerierne står klar med 15 millioner til forskning
Det skriver mejeri.dk, som nævner, at mejeribrugets fonde i løbet af de seneste 30 år har investeret cirka en milliard kroner i forskningsprojekter på universiteterne, hvilket har været med til at sikre, at dansk mejeriforskning befinder sig i den internationale top.
For de forskere, der søger de nye millioner til projekter inden for mejeriområdet, vil det være en god idé at tænke klima og bæredygtighed ind, for de to emner kommer til at veje tungt, når Mejeribrugets Forskningsfond prioriterer ansøgningerne.
- I mejerisektoren har vi en ambition om at kunne levere klimaneutrale mejeriprodukter i 2050. Forskning spiller en afgørende rolle, hvis vi skal nå det mål – vi skal simpelthen tænke bæredygtige og klimavenlige løsninger ind i alle led af produktionen, siger chefkonsulent i Mejeribrugets Forskningsond Grith Mortensen, som er primus motor for den faglige behandling af de indkomne forslag.