Hummersuppe med problemer i to timer og fem minutter
Amanda Seafoods har tilbagekaldt et parti Bornholms Hummersuppe, da der er sket en fejl under tilberedningen af produktet. Nogle af produkterne fra dette parti er derfor ikke varmebehandlet tilstrækkeligt.
Ifølge Fødevarestyrelsen gælder tilbagetrækningen produkter mærket med produktionsdato 03. april 2020.
Styrelsen oplyser, at ved gennemgang af virksomhedens egenkontrol har Amanda Seafoods konstateret, at der er sket en fejl i varmebehandlingen af produkterne i tidsrummet fra klokken 14.32 til 16.37.