23948sdkhjf

Royal Greenland med bedste regnskab i fem år

De sidste tre års underskud er vendt til et plus på hele 79 mio. kr. for fiskerikoncernen, som forventer yderligere vækst i det indeværende regnskabsår.
Regnskabsåret 2010/11 blev det bedste i mange år for Royal Greenland, som kom ud med et overskud på 79 mio. kr. efter skat.

Resultatet skal ses i lyset af, at fiskerikoncernen har tabt over 300 mio. kr. i de tre forgangne regnskabsår.

Nettoomsætningen lød på 4,7 mia. kr., hvilket er en fremgang på 11 procent i forhold til 2009/10-regnskabet.

- Den forøgede indtjening kan henføres til Royal Greenlands nordatlantiske aktiviteter, herunder navnlig skalrejer, kogte & pillede rejer og stenbiderrogn, oplyser Royal Greenland i en regnskabsmeddelelse og uddyber:

- Den forbedrede driftsindtjening i den nordatlantiske del af Royal Greenland forretning skyldes i et vist omfang forbedret effektivitet, men kan især tilskrives Royal Greenlands større markedsfokus, som har muliggjort en hurtigere og bedre allokering af begrænsede råvarer til de markeder, der er villige til at betale de bedste priser for dem. De højere markedspriser er afspejlet i Royal Greenlands indhandlingspriser, som i gennemsnit var 19% højere end året før.

Læs også: Royal Greenland ansætter salgsdirektør fra Tulip

Royal Greenland har endvidere benyttet regnskabsåret 2010/11 til at reducere koncernens nettorentebærende gæld med godt 200 mio. kr. til 1,7 mia. kr., hvilket er en del af strategiplanen for de kommende år.

- Royal Greenland har tidligere kommunikeret tre langsigtede, finansielle målsætninger: Vi ønsker at mindst fordoble årets driftsresultat, vi ønsker at fortsætte vores vækst, og vi ønsker at halvere Royal Greenlands gæld fra 2 mia.kr. til 1 mia.kr. De tre målsætninger er underbygget af detaljerede handlingsplaner, der er samlet i vores strategiplan, Naleraq 2013.

Under hensyntagen til det urolige marked forventer Royal Greenland et plus efter skat på 100 mio. kr. samt en yderligere reduktion af gælden på cirka 250 mio. kr. i løbet af 2011/12.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082