23948sdkhjf

HKScans turnaround virker: 'Nøjes' med underskud på 26 millioner

Det er ikke hver dag, man ser en ledelse, der kalder et underskud på 26 mio. kr. for "stærkt og tilfredsstillende". Slet ikke når det samlede underskud over de seneste otte år løber op i over en halv milliard kroner.

Men for fjerkræslagteriet HKScan er 2020's bundlinje et tegn på, at genopretningsplanen virker.

"Årets resultat før skat viser et tab på 26 mio. kr., hvilket dog udgør en forbedring på 48,2 mio. kr. (i forhold til året før, red.). Det understreger, at den strategi, som blev lanceret i sommeren 2019 for at løse selskabets økonomiske og driftsmæssige krise, skrider planmæssigt frem," står der i ledelsesberetningen til årsregnskabet, der netop er blevet offentliggjort.

Desuden krediteres en salgsfremgang, lavere råvarepriser og omkostningseffektiviseringer for den positive udvikling.

Gynger og karusseller

Genopretningsplanen har blandt andet budt på investeringer i udstyr og forbedringer af dyrevelfærd og fødevaresikkerhed samt nye salgskanaler til det svenske detail- og foodservicemarked.

Det samlede salg sidste år voksede med 2,9 pct. - 36,5 mio. kr. - takket være fremgang på detailmarkedet i både Danmark og Sverige. Her trak især ferske produkter og convenience. Sidstnævnte er et område, som HKScan sidste år postede flere penge i.

Til gengæld er regnskabet negativt påvirket af faldende omsætning i foodservicesektoren. Det skyldes dels de omfattende coronarestriktioner, branchen var ramt af sidste år, og dels udbruddet af fugleinfluenza, som også forventes at blive en sten i skoen i indeværende år.

"I november 2020 blev det første udbrud af fugleinfluenza opdaget i Danmark, hvilket nedlagde muligheden for eksport uden for EU i minimum tre måneder. Siden har flere udbrud fundet sted, senest i marts 2021, og eksport uden for EU forventes nu genoptaget i tredje kvartal 2021," står der i ledelsesberetningen.

Ledelsen forventer derfor en negativ effekt på hele 2021-regnskabet uden at blive eksplicit. Sidste år udgjorde eksport uden for EU 117 mio. kr. ud af en samlet omsætning på knap 1,3 mia. kr.

HKScan Denmark A/S
Mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 1278,7 1242,2
Resultat af primær drift 102,4 49,9
Resultat før skat -26 -74,2
Årets resultat -26 -74,2
Balancesum 492,6 435,2
Egenkapital 7,9 33,9
Antal ansatte 620 759
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078