23948sdkhjf

Fynbo Foods får millionsmæk af Skat efter salg af jordbærguf

Flere års kamp i diverse retsinstanser er nu endt med, at den nordjyske marmeladeproducent Fynbi Foods har tabt i Landsskatteretten og skal betale 2,2 millioner kroner i efteropkrævning. 

Det skriver Nordjyske, som fortæller, at sagen handler om, at Fynbo Foods solgte 85 ton jordbærguf i årene 2016 og 2017 - uden at betale den chokolade- og sukkerafgift, som virksomheden ifølge afgørelsen skulle have gjort. Afgiften er på cirka 26 kroner pr. kilo.

.- Det er en helt håbløs sag. Vi mener stadig, at det er en fejl, at vi blev opkrævet den afgift. Men det er ikke noget, vi ønsker at kommentere en hel masse, siger Fynbo Foods direktør og indehaver, Richard Fynbo, til Nordjyske.

Fynbo Foods argumenterede ifølge mediet undervejs i sagen for, at virksomhedens jordbærguf også kunne anvendes som frugtpålæg eller bagemarmelade, der ikke er afgiftsbelagt.

Ifølge Skattestyrelsen har produktet dog aldrig været markedsført som frugtpålæg eller bagemarmelade, men udelukkende som guf.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1