23948sdkhjf

Danmarks bedste kok og tjener udnævnt på Foodexpo

Marc Foged Stockmarr og Mathias Breinholt. Det er navnene på Danmarks bedste kok og Danmarks bedste tjener.

De blev kåret søndag, da den niende udgave af Nordens største fødevaremesse, Foodexpo, indtog MCH Messecenter Herning.

Marc Foged Stockmarr er kok på God Smag i Hellerup, mens Mathias Breinholt til daglig serverer for gæsterne på Restaurant Moment i Rønde.
 
- Jeg er sådan helt vanvittigt stolt - det føles fuldstændig sindssygt, og jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Jeg fandt først for to uger siden ud af, at jeg skulle med, så det føles totalt EM i '92-agtigt, sagde en begejstret Marc Foged Stockmarr efter kåringen.
 
Danmarksmesterskabet er arrangeret af Horesta.

Foruden landets bedste kok og tjener bød messens åbningsdag på udnævnelse af Danmarks bedste konditor - et trofæ, som Louise Zeeb Engmann Thomsen fra Johns Kagehus i Kastrup kunne løfte efter tæt dyst ved bagerbordet.

Det blev desuden slået fast, at Damiano Pezzi fra Nimb i København mikser Danmarks bedste mocktail, efterat  han vippede de øvrige finalister af pinden i DM i Klassisk Mocktail.
 
Den nystiftede StartUpAward blev også uddelt på åbningsdagen, hvor besøgende for første gang kunne besøge det nyetablerede iværksætterområde FoodStartUp.

Prisen gik til virksomheden Reduced, der er specialister i fond, fermenteret umamisauce og smagsforstærkere lavet på upcyclede råvarer. 

Foodexpo blev åbnet søndag formiddag ef direktøren for MCH Messecenter Herning, Georg Sørensen, sammen med en stribe fremtrædende aktører fra branchen: Tv-kok Claus Holm, markedschef hos Økologisk Landsforening Torben Blok, formand for Bager- & Konditormestre i Danmark John Jønsson, formand for Danske Slagtermestre og FødevareDanmark Leif Laustsen samt formand for Horesta Jan Laursen.

De fik hver især mulighed for at fortælle om de mange aktiviteter og spændende nyheder, som deres områder på messen byder på med alt fra bæredygtigt modeshow over masterclass i vinsmagning til et nyt, stort møbelunivers - og et væld af traditionsrige fagkonkurrencer.

 
  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109