23948sdkhjf

Fiskevirksomhed har nu et alternativ til russisk gas

Amanda Seafoods har fra medio maj i år taget en ny LPG-gastank i brug, som erstatning for naturgas, hvoraf en del kommer fra Rusland. LPG-gas er et naturligt biprodukt, som bliver udvundet ved raffinering af råolie og naturgas.

Gassen i Frederikshavn bliver blandt brugt til procesanlæg, til opvarmning og nedkøling af fisk i produktionen samt til generel opvarmning i radiatorer.

- Vi er ikke stoppet med at bruge naturgas, men nu bruger vi det kun, når priserne er gunstige for os, fortæller direktør Jesper Kold Sørensen, der vurderer, at forbruget er fifty-fifty mellem LPG-gas og naturgas.

- Vi var nødt til at gøre noget. Priserne på naturgas blev jo tidoblet i januar måned i år. Hvis vi havde fortsat udelukkende med at bruge naturgas, så ville det have kostet os 2,5-3 millioner ekstra i år, siger han.

Virksomheden har brugt en halv million kroner på at få LPG-gastanken installeret - og det er vel at mærke uden investering i selve tanken.

- Vi havde faktisk sådan en tank stående hos den virksomhed (Bornholms, red.), vi opkøbte i Nexø for nogle år siden. Vi har siden forsøgt at sælge tanken, men uden held. Så fik vi den i stedet sejlet til Frederikshavn, hvor vi har fået den installeret, siger Jesper Kold Sørensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09