23948sdkhjf

Meny vil gøre det nemmere at træffe klimabevidste valg

Meny indfører generiske klimaanprisninger udarbejdet af Rådet for Sund Mad med deltagelse af Fødevarestyrelsen

Meny vil nu gøre det nemmere for kunderne at vælge fødevarer med et lavere klimaaftryk ved at indføre de officielle klimaanprisninger fra Rådet for Sund Mad, som på udvalgte fødevarekategorier kan hjælpe kunderne til at identificere fødevarer, der har et lavere klimaaftryk. 

De generiske klimaanprisninger er udgivet af Rådet for Sund Mad og udarbejdet af en række aktører i fødevare- og erhvervsbranchen med deltagelse af Fødevarestyrelsen. 

Ifølge Meny er den store faglighed og myndighed, der ligger bag udarbejdelsen af klimaanprisningerne, vigtig for validiteten og troværdigheden.

- Som Danmarks madmarked er det en del af vores ansvar at gøre det nemmere for kunderne at vælge mere klimabevidst, og vi gør, hvad vi kan for at leve op til det. Det er samtidig vigtigt, at vi kommunikerer korrekt om klimaaftryk, så vi er meget glade for, at der nu findes vejledninger om det klimabevidste valg, som er understøttet af myndigheder, siger kædedirektør i Meny Richo Boss i en pressemeddelelse.

Klimaanprisningerne sættes i spil i Meny med skiltning og mærkninger i butikken, som guider kunderne til en række fødevarekategorier med mindre klimaaftryk. Initiativet rulles ud i kædens samtlige 112 supermarkeder inden udgangen af september.

Generiske klimaanprisninger

  • De generiske klimaanprisninger kan findes på Rådet for Sund Mads hjemmeside.
  • Klimaanprisningerne er udarbejdet af Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, De Samvirkende Købmænd, DI Fødevarer, Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Aarhus Universitet, Rådet for sund mad, Dagrofa, Horesta, Rema 1000, MLDK Mærkevareleverandørerne.
  • Der vil være generiske klimaanprisninger i fødevarekategorierne planteolier, grøntsager, frugt, kartofler, bælgfrugter, fisk, kylling og fuldkornsprodukter.

Kilde: Dagrofa

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065