Medie: Skare Food i bankforhandlinger

Stifter af Skare-koncernen, Kurt Skare, forhandler ifølge AgriWatch med Arbejdernes Landsbank om at blive ny långiver. Foto: Gorm Olesen, Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Skare-koncernen forhandler med Arbejdernes Landsbank om at blive potentiel fremtidig långiver.
Det erfarer AgriWatch fra flere uafhængige kilder.
I foråret fik slagteriselskaberne, der ligger i Vejen, Aarhus og Christiansfeld, opsagt sine hidtidige låneaftaler med Nykredit.
Det skete i kølvandet på flere regnskaber med millionunderskud og en anmærkning fra en revisor, der stillede spørgsmålstegn ved kødselskabets økonomi.
Men nu står Arbejdernes Landsbank ifølge AgriWatch muligvis klar i kulissen.
Ifølge mediet skulle en mulig årsag til forhandlingerne skyldes, at fagforbundet NNF, som har flere hundrede medlemmer ansat hos Skare-koncernen, ejer over 10 procent af aktiekapitalen af Arbejdernes Landsbank.
Regnskabsår | 2020 | 2019 | 2018 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
Bruttofortjeneste | -0,8 | -0,3 | -0,8 |
Resultat før skat | 18,9 | -5,8 | -23,7 |
Årets resultat | 17,0 | -4,8 | -21,3 |
Balancestatus | 400,7 | 397,6 | 377,8 |
Egenkapital | 83,6 | 66,5 | 71,1 |
Kilde: CVR |