23948sdkhjf

Travle dage i vente på FoodTech 2012

FoodTech 2012 byder på prinsebesøg, 100 års jubilæum, dyst om innovationsprisen og en Landsmejeriudstilling, der er større end nogensinde.
Seks haller og 250 udstillere står klar, når dørene fra 13. til 15. november åbnes for fagfolk fra hele verden i MCH Messecenter Herning.

Her bydes der inden for til et omfangsrigt konference- og aktivitetsprogram samt flere temaområder. Region Midtjylland afholder Vækstkonferencen "Veje til vækst", der er seminar i energieffektivisering, og så har Landmejeriudstillingen fået vokseværk og udstiller nu med lande fra hele verden.

- Jeg er sikker på, at vi får tre travle og tre spændende dage, når branchen mødes i Herning. Der er i hvert fald lagt op til en messe med højt fagligt indhold samt rig mulighed for at opleve nyheder og networking, udtaler projektleder Klaus Erichsen, MCH Messecenter Herning.

Mejeriforeningen fejrer 100 års jubilæum
I forbindelse med FoodTech afholdes den traditionsrige landsmejeriudstilling – i dag kaldet Danish International Food Contest. Her vil Mejeriforeningen fejre sit 100 års jubilæum. Det markeres på messen med en fotoudstilling samt en særudstilling af Karolines Køkken gennem årene.

Danish International Food Contest regnes for én af de største udstillinger af sin art i verden og vil i år blive større end nogensinde:

- Det bliver fantastisk stort i år. Vi har mejerprodukter fra alle de nordiske lande med, vi udvider produktkategorierne, og så har vi en lang række nye lande med på udstillingen og i konkurrencerne – heriblandt USA, Canada, England, Tyskland, Holland, Østrig og Rumænien, udtaler teamchef Sven Ålborg fra Landbrug & Fødevarer, der står bag arrangementet.

Dyst om innovationspris
FoodTech får igen royalt besøg, når prins Joachim deltager i åbningen af messen. Prinsen er protektor for FoodTech-messen og står for uddelingen af FoodTech Innovation Award. Prisen uddeles for syvende gang og gives til den mest innovative idé, der samtidig medvirker til at skabe merværdi for kunden. Produkter fra syv virksomheder er indstillet til prisen:

• Baumer A/S: CombiView Display – et fleksibelt og brugervenligt display til procesoperatøren.
• Bila A/S: Fuldautomatisk robotanlæg til håndtering af røgvarer
• Keofitt A/S: Aseptisk prøveudtagningspose – innovativ integrering af komponenter til en handy og sikker prøveudtagningspose
• Limo Label Systems A/S - lasermærkning på detailemballage
• Multivac A/S: Højtrykspasteurising af detailpakkede ferske produkter
• PBI-Dansensor A/S: MAP gasmixer og -analysator
• Schneider Electric A/S: Trådløse trykknapper på løftestationer

Vinderen af FoodTech Innovation Award modtager et diplom samt 50.000 kroner sponseret af DI Food, Mejeriforeningen og MCH.

Fakta om FoodTech:
I alt 250 udstillere står klar, når FoodTech 2012 åbner dørene i MCH Messecenter Herning 13.-15. november. Prins Joachim er protektor for messen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08