23948sdkhjf

Det sker: Hygiejnisk Design - fase 2

Design af hygiejniske anlæg og håndværksmæssig kvalitet giver stadig udfordringer. EHEDG Danmark og Stålcentrum sætter fokus på emnet på et seminar på FoodTech ’12. Tilmelding på forhånd er nødvendig.
Komponenterne med godt hygiejnisk design findes efterhånden på markedet. Dermed er første del af missionen udført, så hygiejnisk design nu står over for den næste fase, som er korrekt anlægsdesign og korrekt håndværksmæssig udførelse

Hygiejnisk design af udstyr til fødevareproduktion har efterhånden vundet så bredt indpas, at der i dag er masser af hygiejnecertificerede komponenter så som pumper, ventiler og transportører på markedet. Men trods det er slutmålet alligevel ikke nået, fastslår Stålcentrum, som sammen med EHEDG Danmark i en årrække har været den primære drivkraft i Danmark for hygiejnisk design. Design af anlæg og håndværksmæssig kvalitet giver nemlig stadig udfordringer.

Det sætter EHEDG Danmark og Stålcentrum fokus på et seminar på FoodTech ’12. Seminaret finder sted den 15. november 2012 kl.9:30.

- Vi ser stadig anlæg, der er udført med døde ender eller uhensigtsmæssige svejsninger, selv om der er anvendt hygiejnisk set gode komponenter. Det kan gøre effektiv rengøring næsten umuligt og give store produktionsproblemer fremover. Derfor går vi nu ind i fase to i vores bestræbelser på at hjælpe fødevareproducenterne med nemt rengørligt udstyr, der sikrer en god økonomi, siger EHEDG Danmarks formand, forretningsfører Jon J. Kold fra Stålcentrum.

Fødevareproducenternes ansvar
Områdedirektør i Landbrug & Fødevarer Jens Munk Ebbesen sætter på seminaret fokus på, hvor vigtigt det er, at fødevareproducenterne følger op de store bestræbelser, primærproducenterne gør for at levere råvarer af høj kvalitet.

Åbne og lukkede anlæg
Desuden fortæller Stålcentrums formand, Bjarne Darré fra GEA Liquid Processing Scandinavia, om udfordringerne ved såvel design som udførelse af hygiejniske anlæg, der kan udnytte komponenternes gode hygiejneegenskaber til fulde. Indlægget har både fokus på lukkede og åbne anlæg.

Certificering - fra komponent til anlæg
Seniorkonsulent Per Væggemose Nielsen fra IPU Bio- og Fødevareteknologi fortæller om certificering og godkendelse af såvel komponenter som komplette anlæg – og om testfaciliteterne på DTU, der både omfatter test af komponenter beregnet til CIP-rengøring og test af åbent udstyr.

Arrangementet er gratis, men forhåndstilmelding ønskes på info@staalcentrum.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079