23948sdkhjf

Gedemælk, lakridsis og klassisk smør prægede Gourmetprisen

Der gik ged i den, da Mejeriforeningen i går uddelte Gourmetprisen 2023 på Restaurant Lola i København. 

To af vinderne i Gourmetprisens i alt fem kategorier er nemlig baseret på gedemælk. Mammen Mejeriernes gedeost Kæk blev kåret som den bedste hårde ost, mens Tothavens Gårdmejeris Lakridspindeis på gedemælk strøg til tops i afdelingen for is.

Målet med Gourmetprisen er at hylde og anerkende mejeriprodukters gastronomiske værdi og give plads til anderledes og lidt vilde produkter fra dansk mejeribrug. Det skinnede igennem i kategorien konsummælksprodukter, hvor Naturmælks Ferm – en økologisk æblemost med valle, et proteinholdigt restprodukt fra osteproduktionen – strøg til tops.

Blandt de bløde oste udråbte Gourmetprisens fire dommere Arla Unika Hallands Siren fra Arla Kvibille Mejeri i Sverige som vinder, mens en klassiker – Gammeldags kærnet smør med Læsø Sydesalt fra Aabybro Mejeri – løb med æren inden for Smør og blandingsprodukter.

15 mejeriprodukter deltog i finalen. De var blevet udvalgt blandt 43 tilmeldte produkter, som alle faldt i dommernes smag. Det viser kommentarer som ”Det smager bare vildt godt! ”Stor x-factor” og ”Det har jeg ikke smagt før - det er jeg glad for, at jeg har nu”.

Den ansvarlige for Gourmetprisen, Pia Damgaard Beck, bed også mærke i dommernes begejstring. Det ser hun som et udtryk for en høj kvalitet.

- Hvad enten det er et lille osteri eller et større mejeriselskab, så er passion, kvalitet og velsmag drivkraften bag produkterne, siger hun i en pressemeddelelse fra Mejeriforeningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094