Gourmet-souschef vandt stor kokkekonkurrence på Bornholm
Artur Kazaritski, souschef på Geranium, vandt en check på 40.000 kroner og desuden en Mercedes Benz EQE til fri afbenyttelse i en måned. Foto: Sol over Gudhjem
Artur Kazaritski, souschef på den københavnske gourmetrestaurant Geranium, vandt i weekenden kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem på Bornholm.
Det gjorde han i konkurrence med Anne Bruun Jessen, der tog andenpladsen, Torsten Vildgaard, som vandt sidste år, og Nicolai Ellitsgaard.
- Jeg er meget glad – det betyder enormt meget for mig, for jeg har været oppe mod nogle fantastiske kokke. Jeg har virkelig overvejet, hvordan jeg ville kunne gøre det bedst i dag, så jeg er meget stolt over at vinde Sol over Gudhjem 2023, fastslog Artur Kazaritski efter sejren.