23948sdkhjf

Kartoffelmand svang sig op til at sige "meget tilfredsstillende"

Bestyrelsesformand Viggo Conradsen er normalt ikke en mand af store ord. Men han måtte alligevel kalde årets resultat for “meget tilfredsstillende”, da han på generalforsamlingen i kartoffelvirksomheden AKD præsenterede 2022/23-regnskabet.

Det fortæller AKD i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at AKD i det seneste regnskabsår rundede en milliard kroner i omsætning.

Generalforsamlingen var den anden ordinære af slagsen i AKD - Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark - efter fusionen mellem de to andelsselskaber AKM i Brande og AKS i Toftlund i februar 2022. 

-Vores to fabriksanlæg har i alt forarbejdet 8,3 millioner tønder, hvilket er en stigning på over 20 procent i forhold til sidste år. Samtidig er omsætningen steget fra sidste års 822 millioner kroner til i år at runde milliarden, og ender på 1.057 millioner kroner, fortalte Viggo Conradsen. 

Ifølge formanden kan man "næsten glemme, at vi konstant levede med risikoen for, at der med få dages varsel kunne blive lukket for den naturgas, som er en forudsætning for, at fabrikkerne overhovedet kan producere". Truslen eksisterer også fremover, slog Viggo Conradsen fast.

Derfor har AKD investeret massivt i tiltag, der øger muligheden for at anvende forskellige typer energi. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094