23948sdkhjf

Kohberg-medarbejdere risikerede at få ødelagt fingrene

Brødproducenten Kohberg har fået en stribe påbud fra Arbejdstilsynet, som ved et besøg på Kohbergs bageri i Bolderslev konstaterede store problemer med arbejdet i pakkeriet.

Det skriver JydskeVestkysten, som har fået aktindsigt i en afgørelse fra Arbejdstilsynet.

Tilsynet gav i forbindelse med besøget tre strakspåbud vedrørende henholdsvis en maskine til datomærkning, en mekanisk spiral til kasser og en maskine, der skubber fejlpakket rugbrød af et transportbånd.

Udstyret gav ifølge styrelsen risiko for, at medarbejderne blandt andet kunne få klemt, klippet og knust hænder og fingre.

I en kommentar til JydskeVestkysten fortæller Kohberg-direktør René Normann Christensen, at problemerne straks blev løst.

- Det er korrekt, at Kohberg tidligere i år modtog tre strakspåbud fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et grundtilsyn. I alle tre tilfælde var der tale om steder i vores bageri, hvor der kunne opstå en risiko for, at en medarbejder fik klemt en finger eller hånd. Sikkerheden for vores medarbejdere har vores højeste prioritet, og alle tre problemer blev løst straks, og Arbejdstilsynet har accepteret alle tilbagemeldinger. Der har i ingen af de tre tilfælde været tale om konkrete uheld eller ulykker, som følge af de problemer, som Arbejdstilsynet gav påbud på, fastslår direktøren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063