23948sdkhjf

Carlsbergs russiske frasalg i fare

Siden krigen i Ukraine begyndte, har Carlsberg forsøgt at sælge sin russiske forretning, men det er nu blevet sværere.

Det skyldes, at den russiske regering søndag med et præsidentielt dekret meddelte, at Baltika Breweries, som Carlsberg ejer, er blevet taget under russisk statsadministration.

Det oplyser Carlsberg i en børsmeddelelse.

Egentligt havde Carlsberg i juni fundet en køber til de russiske aktiviteter, men med den opsigtsvækkende meddelelse fra de russiske myndigheder kan der nu blive sat en stopper for frasalget.

"Efter en omfattende proces med at separere forretningen fra resten af Carlsberg Group blev en aftale om salg af den russiske forretning underskrevet 23. juni med forbehold for myndighedsgodkendelser og opfyldelse af visse betingelser. Med det præsidentielle dekret er udsigterne for denne salgsproces nu meget usikre", lyder det i børsmeddelelsen fra Carlsberg, der kalder udviklingen for "uventet".

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079