23948sdkhjf

Sommerhusmand er ny vicedirektør i Danish Crown-selskab

Danish Crown-selskabet DAT-Schaub, der er en af verdens største tarmproducenter, har ansat ny vicedirektør i form af 52-årige Jesper Johansen, oplyser Danish Crown i en pressemeddelelse.

Jesper Johansen kommer fra en stilling som direktør i sommerhusudlejningsfirmaet Novasol. Han tiltræder i DAT-Schaub 14. august og afløser Kasper Bremer Orloff, der i juni skiftede til et job hos Dansk Flygtningehjælp.

Jesper Johansen bliver ansvarlig for aktiviteterne i DAT-Schaubs europæiske selskaber og for produktionen i Europa. Han skal også stå i spidsen for koncernens it og business development..

- Jesper har både stor international erfaring og en bred erhversmæssig baggrund. Derfor er han godt klædt på til at træde ind i for ham en helt ny branche, så jeg er sikker på, at vi har fundet den rigtige profil til at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Dat-Schaubs europæiske forretning, siger DAT-Schaub-topchef Jan Roelsgaard i en kommentar til ansættelsen.

DAT-Schaub har datterselskaber i Tyskland, Portugal, Frankrig, Kina, Sverige, Norge, Finland, England, USA, New Zealand, Australien og Estland. Ud over at producere svinetarme producerer koncernen maskiner til rensning og sortering af tarme.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078