Babygrød er kaldt tilbage
Salling Group har fredag tilbagekaldt økologisk babygrød solgt i Netto.
Det skyldes, at der er risiko for overskridelse af indhold af bly, skriver Salling Group i en pressemeddelelse.
Der er tale om økologisk grød med smag af æble, yoghurt, sød kartoffel og ingefær fra mærket Øgo.
Grøden er blevet solgt i Netto-butikker over hele landet og har udløbsdato 7. juni 2024.
Salling Group opfordrer kunder til enten at kassere produktet eller levere det tilbage til den butik, hvor det er købt.
/ritzau/