23948sdkhjf

Mor og søn jubler over iskold succes

Sidste år solgte de en halv million økologiske frys selv-is, og trods dette års triste sommer kan Sanne Fredslund Nørgaard fra Helsingør melde om stor interesse for Popseco.

Sådan kalder hun de frys selv-is, hun sammen med sønnen August Fredslund Nørgaard har lavet af en blanding af 80 procent frugtsaft og 20 procent kokosvand siden 2019. Baggrunden for isene var hendes irritation over, at man ikke kunne få frys selv-is uden tilsat farvestof og sukker.

I dag fås Popseco i fire smagsvarianter – jordbær og hyldeblomst, passionsfrugt, æble og ingefær, solbær og vanilje – baseret på økologiske råvarer og fremstillet i Danmark. Popsecos koncept har vakt opmærksomhed uden for landets grænser.

- Vi oplever stor interesse fra mange lande - blandt andet Østrig, USA, England, Sverige og Sydkorea. Og sammen med Landbrug og Fødevarer og den danske ambassade i Tokyo deltog vi en stor fødevaremesse i Japan, der også har kastet noget af sig, siger Sanne Fredslund Nørgaard til sn.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047