23948sdkhjf

SAS boykotter kendt romproducent

Det er slut med en sjus med Bacardi, hvis man flyver med SAS.

Flyselskabet har besluttet sig for at boykotte spiritusproducenten, efter Bacardi er havnet på de ukrainske myndigheders liste over selskaber, der fortsat driver forretning i Rusland.

Det skriver det norske erhvervsmedie Børsen efter at have talt med SAS' norske pressechef, Tonje Sund.

- Vi havde Bacardi-produkter i enkelte lounger og nogen i vores ombord-sortiment, og de blev hurtigt fjernet, da Bacardi kom på listen, siger hun.

I juni fjernede SAS varer Marabou- og Daim-chokolade og andre produkter fra Mondelez' fra sortimentet, som følge af at snackproducenten var kommet på den ukrainske liste over selskaber med aktiviteter i Rusland.

Den ukrainske antikorruptionsmyndighed NCAP begrunder placeringen af Bacardi på listen med, at selskabet fortsat sælger sine varer i Rusland og samtidig har slået nye stillinger op i landet.

NCAP henviser også til tal fra Rusland, der viser, at Bacardis skattebetaling til den russiske stat steg til 12 millioner dollar sidste år.

Foruden rom har Bacardi også brands som Grey Goose, Bombay Sapphire og Bacardi Breezer i sortimentet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062