23948sdkhjf

Projekt skal gøre virksomheder klogere på machine learning og cybersikkerhed

Produktionsklyngen Made indbyder interesserede industrivirksomheder til samarbejdsprojektet "Machine learning og cybersikkerhed i produktionen."

Det er et projekt, hvor virksomhederne i samarbejde med andre virksomheder og med eksperter fra de to områder kan blive klogere. Deltagerne vil få hjælpe til at anvende machine learning i praksis.

Virksomhederne vælger sammen med projektgruppen en proces eller produktionslinje, hvor man vil anvende machine learning.

Machine learning er vigtig, forklarer Made, fordi virksomhedernes produktionsprocesser bliver mere avancerede og implicerer større datamængder. Her kan machine learning hjælpe med at automatisere behandlingen af data.

Projektet retter sig mod små og mellemstore fremstillingsvirksomheder, som ønsker at integrere machine learning. Virksomhederne skal helst allerede være i gang med at arbejde med at bruge data til at optimere processer i produktionslinjen og det er en fordel, men ikke et krav, at virksomheden har data science- kompetencer og er bekendt med at udvikle machine learning-modeller i gængse teknologier som for eksempel Jupyter notebooks, PyTorch og ONNX-modeller.

Projektet begynder efter planen i november og slutter i maj næste år.

Virksomheder kan ansøge om at deltage i projektet her: Made - Machine Learning

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062