23948sdkhjf

Danish Crowns krise stikker dybere end ventet

Slagterikoncernen Danish Crown har kurs mod et usædvanligt lavt overskud, og selskabets konkurrenceevne er dermed endnu svagere end hidtil antaget.

Det skriver Finans med henvisning til en orientering, som fra ledelsen er sendt ud til andelshaverne blandt de danske svineproducenter.

Af orienteringen fremgår det ifølge Finans, at Danish Crown løbende har udbetalt en større andel af sin indtjening end normalt til andelshaverne for levering af deres grise - en udbetaling, som altid udgør størstedelen af den løbende indtjening.

Når regnskabsåret er slut, får svineproducenterne så en restbetaling, typisk et samlet beløb i omegnen af 1,6 milliarder kroner. Men da det nu fremgår, at der i år allerede er udbetalt en større andel end normalt, vil overskuddet ved årsafslutningen efter alt at dømme blive lavere end normalt, konstaterer Finans.

- Det har længe stået klart, at Danish Crowns konkurrenceevne er katastrofalt svag. Nu viser det sig, at det står endnu værre til, end vi hidtil har vidst. Det er dybt, dybt bekymrende ,siger formanden for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, i en kommentar til mediet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078