23948sdkhjf

Kæmpebøde til Kohberg i sag om tilbagekaldte rugbrød

Brødproducenten vurderer nu, om den vil acceptere bøden

Brødproducenten Kohberg har af Fødevarestyrelsen fået en bøde på 80.000 kroner, fordi virksomheden i august ikke rettidigt informerede styrelsen om tilbagetrækning af en række rugbrødsprodukter.

Det skriver JydskeVestkysten.

Rugbrødene blev trukket tilbage, fordi der var risiko for kridtskimmel i dem. Kohberg informerede 23. august en kunde om situationen, men da Fødevarestyrelsen dagen efter var på et ordinært tilsyn hos Kohberg, blev kontrollanterne ikke informeret om tilbagetrækningen, skriver mediet med henvisning til kontrolrapporten.

Af samme rapport fremgår det, at Kohberg først ville være sikker på, hvor fejlen var opstået, og at virksomheden ikke var bekendt med, at Fødevarestyrelsen skulle orienteres ved mistanke.

- Vi har underrettet Fødevarestyrelsen, men spørgsmålet er, hvornår det skulle være sket. Det hele udspillede sig i løbet af få dage. Vi vil nu vurdere, om vi kan acceptere bøden, men hvis vi har lavet en fodfejl, så accepterer vi bøden, siger Kohberg-direktør René Normann Christensen til JydskeVestkysten.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094