23948sdkhjf

Derfor slipper bryghus-direktør styringen

Det kom i går frem, at bryggeriet Fur Bryghus skulle på jagt efter ny direktør.

Læs her: Ø-bryggeri søger ny direktør.

Den mangeårige leder og direktør for for bryghuset, Per Kristensen, havde valgt at slippe ledelsestøjlerne, men ville samtidig forblive hos Fur Bryghus som salgs- & key account manager.

- Vi har været utrolig glade for den store indsats Per Kristensen har ydet i en stor årrække, og er ovenud tilfreds med at vi kunne finde en løsning, så Per Kristensen forbliver en del af Fur Bryghus mange år frem i den nye stilling, udtalte bestyrelsesformand Michael Ring i en pressemeddelelse.

Til det lokale medie Skive Folkeblad uddyber den nu tidligere direktør Per Kristensen sit valg. Der var brug nye øjne på virksomheden - og så vil Per Kristensen gerne tættere på kunderne og beskæftige sig med det, han allerhelst vil.

- Jeg slipper for det administrative, og får derfor lov til at bruge mere tid ude i marken og med at have løbende kontakt til kunderne, siger Per Kristensen til Skive Folkeblad.

Det er endnu ikke afgjort, hvornår den nye direktør er på plads og Per Kristensen tager sin nye rolle.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11