23948sdkhjf

Salat med forkert etiket kaldt retur

Flensted Snitgrønt med adresse i Ansager har tilbagekaldt et parti broccolisalat, fordi der ved en fejl er sat en forkert etiket på bagsiden af emballagen, oplyser Fødevarestyrelsen.

Der er tale om "Broccolisalat med et strejf af chili", som er solgt hos Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen over hele landet

Fejlen betyder, at der mangler oplysning om indhold af allergenerne æg og sennep.

De tilbagekaldte salater har 19. oktober som sidste anvendelsesdato.

Til Ritzau oplyser Kim Laugesen, sektionsleder i Fødevarestyrelsen i Vejen, at det var Flensted Snitgrønt selv, der opdagede fejlen.

- Det var helt efter bogen, den måde de reagerede på. Allergier kan være livstruende, så det var godt, at de reagerede hurtigt, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109