23948sdkhjf

Gram Slot må droppe særlig emballage

Ændringerne i affaldssorteringen koster nu en ikonisk mælkepose livet

Den rigtige emballage kan have en afgørende indflydelse på, hvor godt et produkt sælger. Den bliver en vigtig del af den samlede identitet.

Det er også tilfældet for de meget karakteristiske poser, som siden 2010 har gjort Gram Slots flydende mejeriprodukter let genkendelig i snart 400 butikker i Rema 1000.

Men poserne har haft et stort indhold af kridt, og det fungerer ikke sammen med den nye udformning af affaldssorteringen fra de danske husstande, fortæller Gram Slot-medejer Rema 1000 på Linkedin.

- De nye regler for affaldssortering betyder nemlig, at kridtposen skal sorteres som restaffald og dermed ikke kan genanvendes. Derfor skifter Gram Slot kridtposen ud med traditionelle mælkekartoner, der sorteres som mad- og drikkekartoner. På den måde kan emballagen omkring mælken genanvendes, skriver Rema.

Den økologiske mælk fra Gram Slot sælges kun i Rema, der også har en ejerandel på 46 procent i selskabet.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078