23948sdkhjf

Millioner på vej til udvikling af den plantebaserede fødevaresektor

Fonden for Plantebaserede Fødevarer har nu givet de allerførste tilsagn for et samlet beløb på 58,2 mio. kr. 

De udvalgte projekter vil udvikle alt fra nye planteproteiner, over uddannelse af køkkenpersonale til nationale oplysningskampagner. 

Glæden er mærkbar hos Plantefondens forperson Marie-Louise Boisen Lendal.

- Det her er verdenshistorie. Danmark er et foregangsland, og har i et bredt forlig på Christiansborg skabt Plantefonden, der nu har givet de første tilsagn. Vi har før kaldt Plantefondens milepæle væsentlige – men denne er nok den væsentligste. Det er i tilsagnene, at vi for alvor rykker ved den plantebaserede dagsorden, udtaler forpersonen i en pressemeddelelse og fortsætter.

- I denne runde har vi prioriteret tilsagn til de mindre projekter med det mål for øje, at Plantefondens midler får så bred indflydelse i samfundet som muligt. Jeg håber på, at når vi om 10 år ser tilbage på dette øjeblik, ser tilbage på noget, der ikke bare var startskuddet til en bred national succes, men også på dét øjeblik, der satte gang i en global strømning.

Ud af de 36 projekter, der får tilsagn i årets runde, vil 33 projekter allerede påbegynde arbejdet fra januar måned 2024.

De 36 projekter kan ses på Plantefondens hjemmeside.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062