Særlig ingrediensgigant sigter mod syv milliarder
Brande-virksomheden KMC, der betegner sig selv som en af verdens førende producenter af kartoffelbaserede ingredienser til fødevarer og andre forbrugerprodukter, åbnede mandag sit nye innovationscenter til omkring 100 millioner kr. i hjembyen.
Læs også Investering tæt på 100 millioner: Milliardvirksomhed indvier innovations-hub (food-supply.dk)
Innovationscenteret skal sætte turbo til udviklingen af KMC's speciale, nye kartoffelbaserede ingredienser, der kan erstatte animalske ingredienser i plantebaserede fødevare-alternativer.
Det er et kæmpe vækstområde, hvis man skal tro andelsejede KMC's adm. direktør Jesper Burgaard.
Han spår over for Landbrugsavisen, at selskabet med tiden vil kunne fordoble omsætningen, som i det seneste regnskabsår nåede 3,4 milliarder kr.
- Vi ser muligheder for en markant vækst. Vi står med en megatrend for plantebaserede fødevarer, som er kommet for at blive, siger han til branchemediet.