23948sdkhjf

Burgerkæde henter et stik hjem i langvarig navnestrid

Burgerkæden Jagger med 18 restauranter i Københavnsområdet har fået bedre udsigter til at beholde sit navn, efter en beslutning i den europæiske varemærkemyndighed Euipo.

Det skriver Børsen.

Varemærkemyndigheden har afgjort, at rockstjernen Mick Jaggers varemærkeregistrering for den kategori, hvor restauranter, caféer og fastfood ligger, skal ophæves.

Det skulle indebære, at Jagger-kæden kan sikre brugen af sit nuværende navn uden indsigelser fra det selskab, der varetager rettighederne på vegne af det over 60 år gamle band Rolling Stones' forsanger.  

Den danske burgerkæde har i syv år forgæves forsøgt at få registreret navnet. Men med den nye afgørelse er udsigterne bedre, vurderer Jagger-medstifter Christian Brandt og Mikkel Kleis, advokat og partner i Patrade, som er specialiseret i patenter og varemærker.

- Jeg kan ikke rigtig se, at der skulle være nogen muligheder for at få omgjort den, og jeg har svært ved at forestille mig, at Mick Jagger og Musidor kommer til at anke den her afgørelse, siger Kleis til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078