23948sdkhjf

Dødsulykke på fødevarevirksomhed: - Vores fokus er på de efterladte

En dødsulykke på Funkisfood ved Borris nær Skjern kostede tidligt fredag morgen en 57-årig kvinde livet.

Ifølge en pressemeddelelse fra virksomheden med adm. direktør, Morten Hingsberg, og bestyrelsesformand, Peder Kjølhede som afsendere, sket det i forbindelse med, at en truckfører skulle flytte nogle råvarer.

Det skriver den lokale tv-station, TV Midtvest.

Under flytningen faldt nogle af råvarerne ned og ramte den 57-årige medarbejder. Trods forsøg på genoplivning stod hendes liv ikke til at redde.

Læs også Kvinde dræbt i arbejdsulykke på vestjysk fødevarevirksomhed (food-supply.dk)

Produktionen blev genoptaget senere samme dag, efter at politiet og Arbejdstilsynet havde undersøgt forholdene omkring ulykken. Der udestår nu en nærmere undersøgelse af omstændighederne omkring den tragiske arbejdsulykke, der skal klarlægge, om der skal ske ændringer i arbejds- og sikkerhedsforhold på virksomheden. 

De ansatte på Funkisfood fik fredag formiddag hjælp fra både en præst og en psykolog, der fortsat står til rådighed.

 Bestyrelsesformand Peder Kjølhede sagde til TV Midtvest:

- Det er en tragisk ulykke. Vores fokus er på de efterladte og dem, der står tilbage.

Funkisfood har omkring 40 ansatte og pakker tørkolonialvarer som blandt andet nødder, mandler, kerner, morgenmadsprodukter og mel med videre i såvel egne mærker som private label.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063