Stort mad-arrangement flytter til 2021
Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern
Arrangørerne hos Business Region MidtVest vurderer, at selv om de danske myndigheder snart skulle begynde at åbne samfundet, vil man ikke opnå den ønskede effekt af Madmødet, hvis det skal holdes i maj i år.
- Der er blevet arbejdet intenst med at skabe Madmødet, og flytningen til 2021 betyder blot, at vi får et endnu mere interessant og stærkt Madmøde i 2021. Vi kan bygge videre på det, som vi allerede har opnået, og tilføje endnu flere interessante events og mennesker. For i vores syv kommuner er der en lang række interessante og innovative fødevareaktører, både producenter, forarbejdningsvirksomheder og kokke, siger Susanne Nors, som er leder af Business Region MidtVest, ifølge dagbladet.
Business Region MidtVest er et samarbejde mellem kommunerne Skive, Holstebro, Struer, Lemvig, Herning, Ringkøbing-Skjern og Ikast Brande.
Madmødet 2021 vil foregå på en række forskellige lokationer i de syv kommuner, hvor der efter planen blandt andet bliver fællesspisninger, vandreruter med smagsprøver undervejs og mulighed for at spise middag hos op mod 100 landmænd.