Unibrew kæmper med at lave øl nok
Det skriver Finans med henvisning til, at Royal Unibrew med beklagelse har skrevet til sine kunder, at "den svingende leveringsevne fortsætter lidt endnu."
- Vi står lige nu i en uvant situation, som ingen har prøvet før. Ontrade-markedet har været lukket ned i en længere periode, og siden genåbningen i maj har efterspørgslen på drikkevarer været enorm, samtidig med at forbrugernes adfærd har ændret sig, skriver Royal Unibrew til kunderne.
- Den største udfordring er vores dåser, da salget til både supermarkeder og grænsehandel er langt højere end ventet. Dette forventes at fortsætte indtil september, hvor vi i perioden vil opleve udsolgte varer, hedder det også i henvendelsen.